Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.
https://folkedans.dk/cms/?cmsid=659&pageid=32160

Sådan håndterer I potentiel smitte i foreningen

13-08-2020 11:04 |  Dans Danmark |  Anita Faros

Sådan håndterer I potentiel smitte i foreningen

Lige om lidt starter sæsonen igen og det bliver super godt at komme i gang med at danse igen. Hvis I følger retningslinjerne og tænker kreativt med sund fornuft for øje, så kan I trygt starte op. I forlængelse af de gældende retningslinjer har vi udarbejdet en guide til, hvordan I håndterer situationen sikkert, hvis et medlem bliver udsat for potentiel smitte.

Først og fremmest er det en god idé, at vælge én i foreningen, som er tovholder på at få informeret alle medlemmer i forbindelse med evt. smitte. På den måde kan I sikre, at ingen informationer går tabt.

 

Vi anbefaler:

  •         At I skriver ned, hvem der kommer til danseaftener. Kun på den måde kan I kontakte de medlemmer, som kan have været udsat for smitte i foreningen.

  •          Hvis et medlem har været udsat for smitte er det en god idé, at sende en besked ud til de personer, der har været til danseaften sammen med den potentielt smittede.

o  Husk, at I pga. GDPR ikke må oplyse, hvem den potentielt smittede er.  

o  I beskeden til medlemmerne bør der oplyses om,at I igen vil sende en besked ud til medlemmerne, når personen har fået svar på sin test og at alle andre i mellemtiden bør holde øje med, om de får symptomer.

o  I skal kontakte dem, som medlemmet har været til danseaften med indtil 48 timer FØR symptomerne viste sig.

  •        Når vedkommende har fået svar på sin test og den er negativ, oplyser I de øvrige medlemmer om dette.

  •        Hvis vedkommende bliver testet positiv er det vigtigt, at alle øvrige medlemmer, som har været til danseaften med den smittede, får dette af vide hurtigst muligt. Herefter har alle mulighed for, at blive testet, som sundhedsmyndighederne anbefaler i forhold til kontaktopsporing og selvisolering.

Vi ønsker jer en god en dansesæson om end den bliver lidt anderledes end I kender det. Pas på hinanden og husk hygiejnen, så skal det nok gå godt.

Hvis I har spørgsmål eller andet til ovenstående er I altid velkomne til at kontakte sekretariatet.









Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>



Dans-danmark.dk