Vær med i arbejdet i Folkedans Danmark


Styrelsesmedlem

På årsmødet i april 2018 kan der vælges 5 nye styrelsesmedlemmer.
Er det ikke noget for dig at stille op til dette valg?

Læs mere om jobbet som styrelsesmedlem her,
eller kontakt formand Jan Kirk Todsen på tlf. 2225 1820 eller E-mail: jan@folkedans.dk 

Udvalgsmedlem


Konkurrenceudvalget arbejder for at sikre en professionel konkurrencestruktur og øge konkurrencementaliteten hos vore medlemmer. Konkurrenceudvalget har som opgave at planlægge og stå for afviklingen af Danmarksmesterskaberne i Folkedans, som første gang blev afholdt i 2002. Desuden afvikler de konkurrencer for børn.

Det er konkurrenceudvalget, der udvælger dansene og udarbejder konceptet for DM. Udvalget har desuden et tæt samarbejde med Uddannelsesudvalget om dommeruddannelsen.  

Vil du vide mere om Konkurrenceudvalget så kontakt Trine Andersen på tlf.: 4037 9019 eller E-mail: trine@folkedans.dk


Danseudvalget søger medlemmer;

Hvis du brænder for forskning, udvikling, beskrivelse afdanse, noget nyt og gammelt på samme tid, planlægning af instruktør ogdansekurser??

Så er det nu du skal overveje at bruge din stemme ogarbejdskraft i Folkedans Danmarks danseudvalg.

Udvalget er ret nyt og byder derfor på store muligheder forat præge arbejdet i den retning, som du måske ønsker for vores fælles fremtid.

Vi holder ikke nødvendigvis mange møder, men mail og tlf.bruges flittigt.

Alle henvendelser og evt. spørgsmål til udvalgets formand; Brian Folke Johansen, tlf. 6070 9750, brian@folkedans.dk

        Ps. Jobbet er ulønnet, men med rig mulighed for sjove timer.



PR-udvalget arbejder både med intern og ekstern PR.
Den interne PR er blandt andet kommunikation med vore medlemmer gennem medlemsbladet Trin & Toner, vores hjemmeside www.folkedans.dk og vores facebook-side Folkedans Danmark.
Udvalget laver spørgeskemaundersøgelser blandt medlemmerne til årsmøder og landsstævner, og ikke at forglemme den årlige skrabejulekalender.
Salgsafdelingen er ligeledes  PR-udvalgets domæne, og det er udvalgets opgave at indkøbe salgsartikler og  ikke mindst at beslutte hvilke artikler, der skal tilbydes.
Endeligt sørger PR-udvalget også for at der bliver lavet diverse brochurer og posters og egnet billedmateriale.

Ekstern PR varetages ved at udvalget sender pressemeddelelser ud, når der er væsentlige begivenheder i Folkedans Danmark, og ved at søge at påvirke den offentlige debat om folkedans som kulturarv.
PR-udvalget arbejder desuden for at Folkedans Danmark fortsat har et godt image i offentligheden som en moderne og professional organisation.

I den kommende tid vil PR udvalget skulle arbejde meget med hvordan vi som landsforening, regioner og lokalforeninger kommer ud til befolkningen. Udvalget skal også arbejde på kommunikationen med medlemmerne af Folkedans Danmark, via opslag på både facebook og hjemmeside.

Hvis noget af dette lyder interessant så tøv ikke med at kontakte Morten Lisberg på tlf.: 5070 9614 eller E-mail: morten@folkedans.dk