Hvornår skal man have børneattest?

Hvis man har fast tilknytning til en forening, og arbejder lønnet
eller frivilligt i den, og har direkte kontakt med børn under 15 år, skal man have en børneattest. Det er foreningens ansvar at indhente attesten, og den kan kun rekvireres med personens samtykke.

Forældre, der fx lejlighedsvist kører foreningens børn til stævner og opvisninger skal ikke have børneattest. Ligeledes skal en forælder, der er hjælper på et stævne eller til en legestue heller ikke have en attest.

B&U-instruktøren skal have en børneattest og evt. faste hjælpere. Hvorvidt spillemænd på børnehold  skal have børneattest eller ej, er et skønsspørgsmål. Kravet om direkte kontakt med børnene vil givet være opfyldt hos nogle spillemænd, men ikke hos andre.

Folkedans Danmark anbefaler vore medlemmer at forny samtlige attester en gang årligt. I tilfælde hvor en foreningsbestyrelse er i tvivl om en person skal have børneattest eller ej,  anbefaler vi der indhentes børneattest.

Hent attest her.

Hent vejledning her.