Folkedans er:

Idræt og god motion for alle aldre; fra de helt små til seniorerne, alle kan være med.
•Konkurrence på flere niveauer, der holdes årlige mesterskaber både på regions niveau og på elite plan.
•Socialt samvær med andre folkedansere, man kan danse for hyggens skyld og nyde det sociale samvær.
•Årlige stævner, som går på skift i danske byer, og hvert 3. år i et af de nordiske lande.
•Fest og glæde ved forenings- eller regionsarrangementer.
•Uddannelse af instruktører i dans såvel som dragtsyning.

Læs mere nedenfor.  


Folkedans er bondesamfundets dans

Folkedans er betegnelser på det gamle bondesamfunds danse. Det var almindeligt blandt 1700- og 1800-tallets bønder at danse ved forskellige højtider og fester i løbet af året. Dansene lærte de af hinanden.

 I 1700- og 1800-tallet havde borgerskabet et negativt syn på landbefolkningens dans og dansemusik. De så ned på bøndernes dansetraditioner, fordi der ofte blev drukket meget ved ballerne. De syntes, det var uartigt, at de unge rørte og holdt om hinanden under dansen.

Inspirationen til folkedansen som vi kender den i dag kom fra Sverige. I slutningen af 1890´erne var der i Sverige en gruppe studenter der fik interesse for de gamle danse, og denne gruppe kom også til København for at give opvisninger. I parentes bemærket så var det en ren herregruppe, hvorfor halvdelen af gruppens medlemmer måtte trække i kvindetøj når der skulle danses.
Disse opvisninger gav bl.a. inspiration til en gruppe danske studenter der i juleferien år 1900 rejste rundt i Danmark for at give folkedanseopvisninger.
Det blev moderne og populært hos flere dele af befolkningen at danse folkedans. Man ville gerne bevare de gamle traditioner og derfor blev der oprettet folkedanserforeninger, hvor man kunne lære de gamle danse, der var ved at gå i glemmebogen.

Dansene var på det tidspunkt stort set forsvundet fra almindeligt brug, men en gruppe mennesker rejste i begyndelsen af 1900-tallet  rundt i Danmark, og fik nedskrevet dansene og musikken fra den ældre generation, som endnu kunne huske de forskellige danse.
Dette gjorde at der i dag er udgivet beskrivelser af omkring 700 danse.

Oprindeligt var der ikke nogle regler for, hvordan folkedans skulle udføres. De forskellige danse varierede forskellige steder i landet. Folkedanseforeningerne gjorde det mere ensartet, og man så nu, at dansene blev koreograferet, det vil sige at dansetrinnene skulle udføres på en bestemt måde.  Det gjorde det muligt at mødes til stævner, hvor man umiddelbart kunne danse sammen.

Dansetyper.
Der er danse hvor man danser parvis og andre hvor man er 2-, 3- eller 4 par sammen. Der er også danse der danses i en stor kreds eller på rækker, hvor antallet af dansepar er underordnet, og for alle opstillinger er der danse med forskellige trin som f. eks. polka, vals, hopsa eller hurretrin.


 

”Indøvelse af folkedans. Folkedans gaar som en bølge over landet”,
stod der ved denne karikatur i bladet ”Blæksprutten” i 1901.
På det tidspunkt var folkedans blevet en landeplage.